Vejen ud af arbejdskraftmangel i byggeriet

Af Gunde Odgaard, sekretariatschef i Bygge- Anlægs- og Trækartellet

Arbejdskraftmangel i byggeriet og fare for overophedning fylder meget i den økonomiske debat. Til det sidste er der at sige, at lønstigningerne i de senest opgjorte løn tal fra Dansk Arbejdsgiverforening var på 2,8 pct. Det er OK lønstigninger, men slet ikke noget, der forårsager overophedning.

I BAT vil vi meget hellere medvirke til at løse udfordringer som følge af fuld beskæftigelse, end de alvorlige problemer der opstår i kølvandet fra arbejdsløshed. Men hvis der er mangel på arbejdskraft, hvad gør vi så ved det?

I byggeriet har vi nogle særlige forhold, der gør sig gældende, som kan være med til at afhjælpe mangel på arbejdskraft. Fire faktorer kan bringes i spil, som byggebranchen og virksomhederne selv har ansvar for, og som kan sikre den nødvendige arbejdskraft:

For det første kan vi se på, hvordan arbejdstiden anvendes. En del undersøgelser fra konkrete byggeprojekter viser, at bygningsarbejderne står uvirksomme hen i omkring en tredjedel af arbejdstiden.

Man står uvirksomt hen, fordi man venter. Enten på at nogen foran skal blive færdige eller fordi noget skal laves om, fordi man mangler materialer og tegninger, eller måske man mangler anvisninger på, hvordan arbejdet skal udføres. Det korte af det lange er, at vi venter, og vi venter alt for længe. 55 pct. af bygningsarbejderne siger, at spildtid og ventetid er deres største problem i deres arbejde.

Flere produktive timer er altså en hel central kilde til at afhjælpe den påståede arbejdskraftmangel. Samtidig er det naturligvis en hel central kilde til at hæve produktiviteten og dermed indtjeningen for alle parter!

For det andet ved vi, at når bygningsarbejderne begynder at komme op i slutningen af fyrrene, så forsvinder de ud af byggebranchen. Man kan naturligvis sige, at det er godt, at de kan bruges andre steder og i andre brancher, hvor ikke mindst industrien og handel har stor glæde af byggeriets håndværkere. Hvis vi bare i gennemsnit kunne udsætte tilbagetrækningen fra byggeriet med 2-3 år, så vil det i sig selv medvirke til, at der er arbejdskraft nok.

For det tredje kunne vi jo også prøve at få drøftet, hvordan vi i byggeriet gør os attraktive således, at vi måske kan lokke nogle af dem tilbage, som har fundet arbejde i industrien og i andre servicefag. I runde træsko længder handler det om 80.000 med en byggefaglig baggrund, der arbejder udenfor byggeriet. Det kan godt ske, at det bliver vanskeligt. Men vi må alligevel prøve at gøre os umage. 3 pct. af 80.000 giver 2.400 årsværk. Det burde ikke være en helt uoverstigelig opgave!

For det fjerde skal lærlingeindtaget herunder voksenlærlinge højere op. Det virker ikke her og nu, men er forudsætningen for fremtidig kvalificeret arbejdskraft. Ikke bare i byggeriet men i alle brancher. Der er naturligvis grund til at rose alle de virksomheder i byggeriet, der tager lærlinge, og som gør det år ud og år ind. Imidlertid er der mange flere virksomheder, der kunne tage mange flere lærlinge.

Udgivet den 19. juni 2018