Samarbejde

 

Både samarbejdsudvalg, medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsentanter og europæiske samarbejdsudvalg er vigtige led i opfyldelsen af medarbejdernes ønsker om medbestemmelse.

De udgør hver især et vigtigt værktøj i den faglige værktøjskasse.

Samarbejdsudvalg

I SU drøfter ledelse og medarbejdere, hvordan samarbejdet i virksomheden konkret kan udvikles. Tanken er, at SU tager fat i alle de spørgsmål, der har betydning for virksomhedens udvikling, konkurrenceevne og medarbejdernes trivsel.

Der er næppe tvivl om, at et godt samarbejde bliver af større og større nødvendighed. Et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er med til at styrke økonomi og trivsel i enhver virksomhed. Et godt samarbejde i SU styrker desuden beslutningsgrundlaget i virksomheden og er med til at skabe bedre opbakning, når beslutningerne skal føres ud i livet. Det giver mening – i virksomheder i bygge og anlæg såvel som i virksomheder i træ- og møbelindustrien.

Samarbejdsaftalen

Samarbejdsaftalen mellem DA og LO lægger op til, at der i virksomheder med 35 eller flere ansatte oprettes et SU, når ledelsen eller et flertal af medarbejderne ønsker det. Hvis gruppen af tillidsrepræsentanter ønsker, at der oprettes et SU, tages dette normalt som udtryk for, at et flertal af medarbejderne ønsker det.

Opgaver for SU

Virksomhedens SU er stedet, hvor ledelse og medarbejdere i fællesskab fastlægger retningslinierne og principperne for bl.a.:

  • lokale arbejds- og velfærdsforhold
  • produktions- og arbejdstilrettelæggelse
  • indførelse af ny teknologi
  • personalepolitik, herunder spørgsmål om efteruddannelse, sygefravær og seniorpolitik

Ledelse og medarbejdere er forpligtede til at tilstræbe enighed og gennemføre det aftalte. Samarbejdsaftalen kan således ses som et moderne ledelsesværktøj, der inddrager medarbejderne og deres synspunkter i beslutningerne.

Information

Det er vigtigt, at ledelsen informerer SU om, hvordan det går i virksomheden, og hvilke planer der er for virksomheden. Pligten til at informere går imidlertid begge veje. Medarbejderne skal således også informere ledelsen – nemlig om forhold, der har betydning for samarbejdsklimaet.

Samarbejdets form

SU kan ses som et dialogsted – som et værksted for samarbejdet i virksomheden.

Det siger sig selv, at den måde, der samarbejdes på i SU, har stor betydning for de resultater, der kan nås.

Hvis stemningen er dårlig, er det nu engang sværere at skabe noget meningsfuldt sammen, end hvis stemningen er positiv og åben. Det gælder med andre ord om at udvikle et konstruktivt samarbejde i SU.

Man kan sige, at et godt samarbejde må bygge på forståelse af de fælles interesser, der er mellem ledelse og medarbejdere. Samtidig er der behov for gensidig tillid og vilje fra begge sider.

Det tager tid at udvikle et godt samarbejde – måske er det et resultat af en bevidst udviklingsproces?

Bistand til SU

Organisationernes samarbejdskonsulenter yder bistand til SU i alle spørgsmål om samarbejde. Det sker inden for tre overskrifter:

  1. forståelse af Samarbejdsaftalens indhold
  2. inspiration til udvikling af samarbejdets form
  3. vejledning om håndtering af uoverensstemmelser

I har mulighed for at trække på samarbejdskonsulenterne i alle situationer, hvor der er behov for råd eller vejledning.

Når Samarbejdskonsulenterne tager på besøg i en virksomhed, sker det altid som par – en fra arbejdsgiversiden og en fra arbejdstagersiden. Fra arbejdstagersiden er det en konsulent fra BAT, der dukker op.

Kooperative virksomheder
I kooperative virksomheder samarbejdes der i VN, virksomhedsnævnet. VN skal gerne være drivkraften og dynamoen i enhver udviklings- og fornyelsesproces på virksomheden. VN oprettes i kooperative virksomheder, der beskæftiger 20 ansatte og derover, hvis ledelsen eller de ansatte ønsker det.

Download den kooperative samarbejdsaftale eller læs mere om oprettelse af VN og opgaverne i VN på Samarbejdsrådets platform 

Kontakt BAT

BAT’s samarbejdskonsulent er klar til at svare på alle spørgsmål, der har at gøre med samarbejdet i SU eller VN. Du er velkommen til at kontakte BAT, uanset hvilken faggruppe du hører til, og uanset hvilket forbund under BAT du er medlem af.

Ved kontakt til BAT kan der bl.a. fås svar på spørgsmål som …

  •  hvornår skal medarbejderne informeres og høres i forbindelse med større ændringer i virksomheden?
  • hvad kan der gøres for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø/trivslen i virksomheden?
  • hvor mange medlemmer af SU har vi ret til at have?
  • hvordan kan vi få samarbejdet i SU til at glide bedre?

Samarbejdskonsulenter i BAT-kartellet er Gunde Odgaard og Ulrik Spannow, som kan kontaktes på mail Gunde Odgaard / Ulrik Spannow eller telefon 88 92 11 00 / 88 92 11 11.

Vil du vide mere?

Du kan se Samarbejdsaftalen mellem DA og LO ved at gå ind på Samarbejdsnævnets hjemmeside, se Samarbejdsnævnet.

 

Medarbejdervalgt i bestyrelsen

om medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem har du præcis de samme rettigheder og pligter som ethvert andet bestyrelsesmedlem. Det vil sige, at du som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem indgår som fuldgyldigt medlem af et aktieselskabs øverste ledelse - nemlig bestyrelsen. I bestyrelsesarbejdet når man helt ind til benet af de overordnede strategiske beslutninger i virksomheden.

Din rolle i bestyrelsen

De andre bestyrelsesmedlemmer forventer, at du som nyvalgt medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem hurtigt kommer til at kende din rolle. Dvs. at du ved hvad dine pligter og rettigheder er, og at du aktivt og kvalificeret deltager i bestyrelsens arbejde.

Her er en kort opremsning af de vigtigste pligter og rettigheder:

Du har pligt til at:

  • Være grundigt forberedt til hvert bestyrelsesmøde
  • Kende indholdet af selskabets vedtægter og forretningsorden
  • Underskrive regnskab, bestyrelses- og revisionsprotokol
  • Stille spørgsmål til det du ikke har forstået
  • Ikke at underskrive på noget du ikke har forstået
  • Ikke at stemme for noget du ikke har forstået
  • Protestere til protokollen, hvis du er uenig i en beslutning
  • Overholde informations- og tavshedspligt

Rettigheder:

  • Du har ret til at forlange et bestyrelsesmøde
  • Du har ret til at forlange et punkt på dagsordenen
  • Du har ret til at forlange revisor til stede på bestyrelsesmødet
  • Du har krav på alle informationer som vedrører den aktuelle sag

Du skal som medarbejderrepræsentant ikke tvivle på egne evner, og om du nu kan magte opgaverne. Godt 25 års erfaring viser, at alle medarbejderrepræsentanter kan bidrage positivt til bestyrelsesarbejdet og virksomhedens udvikling til gavn for arbejdskammeraterne.

Bestyrelsens arbejde

I mange tilfælde starter du i en bestyrelse, hvor medlemmerne kender hinanden i forvejen. De bruger derfor ikke mange ord på de enkelte sager. Det kan derfor som ny i bestyrelsen være svært at følge med. De andre har deres eget ”sprog”. På samme måde som du og dine kolleger har jeres eget sprog, som kun I forstår.
Men er du i tvivl, så spørg. Træffer bestyrelsen en beslutning, som skader andre, kan bestyrelsesmedlemmerne blive erstatnings- og/eller strafferetsligt ansvarlige. Bestyrelsen har en kontrolfunktion over for direktionen, herunder at sikre at direktionen efterlever bestyrelsens beslutninger. Men bestyrelsens vigtigste opgave er selskabets strategiske udvikling, dvs. at diskutere og planlægge selskabets fortsatte overlevelse og udvikling. Det forventes, at du aktivt tager del i dette arbejde.

Tag på kurser!

Undersøgelser foretaget af Handelshøjskolen i København viser, at det primært er de kurser, du tager i forbindelse med dit bestyrelsesarbejde, der giver dig indsigt og indflydelse i bestyrelsen. Det betyder ikke noget hvilken faglig uddannelsesmæssig baggrund du måtte have. Man får ikke mere indflydelse på bestyrelsens beslutninger med høje akademiske grader.
Så det bedste råd vi kan give dig er at tage et bestyrelseskursus hurtigst muligt. Her vil du få et hurtigt overblik over den mest nødvendige viden for at være bestyrelsesmedlem, og du er sammen med andre, der har det ligesom dig.
Spørg i dit forbund eller hos BAT-kartellet, hvor du kan få et bestyrelseskursus.

Samarbejdet mellem de private karteller på A/S-området

På A/S området samarbejder de fire private karteller, BAT-kartellet (BAT), CO-Industri, Grafisk Industri og Mediekartel (GIMK) og Handelskartellet. Det betyder, at pjecer og håndbogen udarbejdes og udsendes i fællesskab. Som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem er der derfor også mulighed for at læse mere om typiske problemstillinger og kartellernes rådgivning på CO-Industri’s hjemmeside. Der kræves et password, som kan fås ved udfyldelse af et skema.

Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

I et samarbejde mellem BAT, CO-Industri, Handelskartellet og GIMK udarbejdes håndbogen for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Bogen udsendes til de medlemmer, der er medarbejdervalgt til bestyrelsen i deres virksomhed.

A/S Håndbogen er et opslagsværk til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

Håndbogen er først og fremmest en hjælp til dem, der ønsker at få medarbejdere valgt ind i bestyrelsen og for dem, der allerede fungerer som medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Håndbogen indeholder:

  • relevant lovgivning på området
  • juridiske afgørelser på sager der vedrører medarbejdervalgte
  • beskrivelse af de vigtigste begreber
  • juridiske og regnskabsmæssige forklaringer
  • noget om ”Det europæiske selskab”

Nyhedsbrev

Tre til fire gange om året udkommer ”A/S Nyt” som sætter fokus på aktuelle emner og problemer, aktuelle uddannelsestilbud m.v. Nyhedsbrevet sendes automatisk til alle, der er registreret som medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Hvis du ikke modtager nyhedsbrevet, vil det derfor typisk skyldes, at du ikke er registreret som medarbejdervalgt. Du kan kontakte Gunde Odgaard på telefon 88 92 11 00 eller mail Gunde Odgaard for at blive registreret.

Information og rådgivning

BAT er behjælpelig med rådgivning og information i forbindelse med valg til bestyrelsen. BAT bistår desuden medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer med regnskabsanalyser og alle de spørgsmål, der vedrører bestyrelsesarbejdet.
Samarbejdskonsulent Gunde Odgaard kan træffes på telefon 88 92 11 00 eller mail Gunde Odgaard.

BAT har sammen med CO-Industri, GIMK og Handelskartellet udarbejdet en pjece til nyvalgte medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Du kan bestille pjecen "Medarbejdervalgt i selskabets øverste ledelse - vejen til indflydelse" hos CO-Industri.

 

 

Europæiske samarbejdsudvalg

Eftersom flere og flere virksomheder og koncerner bliver mere og mere internationalt orienteret stiger behovet for fagligt samarbejde på tværs af grænserne. Europæiske samarbejdsudvalg har baggrund i et EU-direktiv, som giver arbejdstagere ret til at oprette samarbejdsudvalg indenfor en multinational koncern. Det europæiske samarbejdsudvalg har ikke helt den samme kompetence som et dansk samarbejdsudvalg. Imidlertid er det en god mulighed for at mødes med faglige kolleger fra andre lande og for at udveksle information og synspunkter. Desuden har man i det europæiske samarbejdsudvalg krav på at mødes med koncernens centrale ledelse.

Formål og forhistorie

Et aktivt samarbejde i ESU betyder, at tillidsfolkene i danske afdelinger af multinationale virksomheder har adgang til at kontakte hinanden, når der opstår problemer af fælles interesse. Det er en ny udfordring for de tillidsvalgte, der skal arbejde tæt sammen med kolleger fra andre lande, hvor arbejdsmarkedet er helt anderledes end det danske.

Baggrunden for de europæiske samarbejdsudvalg er EU´s Indre Marked og aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken, der gav varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft fri bevægelighed over de europæiske grænser.

Det medførte risiko for, at virksomhederne flyttede til de lande, hvor lønnen var lavest og arbejdsforholdene dårligst. For at modvirke denne sociale dumping, opstod ideen om koncernfagligt samarbejde, der i 1996 blev til Europæiske Samarbejdsudvalg.
De har dog ikke samme ansvar og kompetence som danske samarbejdsudvalg, men skal nærmere betegnes som en slags medarbejderråd. Desuden er det kun arbejdstagersiden som kan deltage i et ESU.

Et ESU har ret til at blive informeret og hørt inden der træffes beslutningen af afgørende betydning for de ansatte i mere end ét land – typisk, hvis der er planer om at flytte arbejde fra ét land til et andet.
Når f.eks. danske virksomheder bliver opkøbt af udenlandske – eller selv opkøber virksomheder i udlandet, opstår frygten for arbejdspladsernes videre eksistens, og afstanden mellem ansatte og beslutningstagere bliver større. Et ESU er derfor en vigtig mulighed for at holde kontakt med kolleger i andre lande og blive informeret om vigtige beslutninger.

Hvornår har man ret til at danne et ESU og hvad har man ret til?

Medarbejderne har ret til at danne ESU, hvis koncernen har over 1.000 ansatte i mindst to lande i EU samt Norge, Island og Liechtenstein. Der skal være mindst 150 ansatte i hvert af de to lande. Mindst 100 medarbejdere fra to forskellige afdelinger skal skriftligt anmode ledelsen om et ESU. Hvis parterne efter tre års forhandlinger ikke er nået til enighed om at oprette Europæisk Samarbejdsudvalg – regnet fra den dag, anmodningen oprindelig blev fremsat – kan ESU oprettes på baggrund af nogle såkaldte minimumsbestemmelser.

Direktivet

EU vedtog 22. september 1994 et direktiv om oprettelse af Europæiske Samarbejdsudvalg. Direktivet har nummer 94/45/EF.

Formålet var at fremme dialogen på arbejdsmarkedet, da det indre marked ville medføre virksomhedssammenslutninger og fusioner på tværs af landgrænserne, så de ansatte ville få kolleger i flere forskellige EU–lande.
Direktivet fremhæver, at der skal laves bestemmelser, der sikrer, at medarbejderne bliver hørt, når der træffes afgørende beslutninger for deres arbejdsplads. Ledelsen og medarbejderne i de pågældende virksomheder skal selv beslutte, hvordan informations- og høringsproceduren skal være.

Direktivet beskriver i 16 artikler, hvilke regler der skal være opfyldt for samarbejdet.

Eftersom flere og flere virksomheder og koncerner bliver mere og mere internationalt orienteret stiger behovet for fagligt samarbejde på tværs af grænserne. Europæiske samarbejdsudvalg har baggrund i et EU-direktiv, som giver arbejdstagere ret til at oprette samarbejdsudvalg indenfor en multinational koncern. Det europæiske samarbejdsudvalg har ikke helt den samme kompetence som et dansk samarbejdsudvalg. Imidlertid er det en god mulighed for at mødes med faglige kolleger fra andre lande og for at udveksle information og synspunkter. Desuden har man i det europæiske samarbejdsudvalg krav på at mødes med koncernens centrale ledelse.

Formål og forhistorie

Et aktivt samarbejde i ESU betyder, at tillidsfolkene i danske afdelinger af multinationale virksomheder har adgang til at kontakte hinanden, når der opstår problemer af fælles interesse. Det er en ny udfordring for de tillidsvalgte, der skal arbejde tæt sammen med kolleger fra andre lande, hvor arbejdsmarkedet er helt anderledes end det danske.

Baggrunden for de europæiske samarbejdsudvalg er EU´s Indre Marked og aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken, der gav varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft fri bevægelighed over de europæiske grænser.

Det medførte risiko for, at virksomhederne flyttede til de lande, hvor lønnen var lavest og arbejdsforholdene dårligst. For at modvirke denne sociale dumping, opstod ideen om koncernfagligt samarbejde, der i 1996 blev til Europæiske Samarbejdsudvalg.
De har dog ikke samme ansvar og kompetence som danske samarbejdsudvalg, men skal nærmere betegnes som en slags medarbejderråd. Desuden er det kun arbejdstagersiden som kan deltage i et ESU.

Et ESU har ret til at blive informeret og hørt inden der træffes beslutningen af afgørende betydning for de ansatte i mere end ét land – typisk, hvis der er planer om at flytte arbejde fra ét land til et andet.
Når f.eks. danske virksomheder bliver opkøbt af udenlandske – eller selv opkøber virksomheder i udlandet, opstår frygten for arbejdspladsernes videre eksistens, og afstanden mellem ansatte og beslutningstagere bliver større. Et ESU er derfor en vigtig mulighed for at holde kontakt med kolleger i andre lande og blive informeret om vigtige beslutninger.

Hvornår har man ret til at danne et ESU og hvad har man ret til?

Medarbejderne har ret til at danne ESU, hvis koncernen har over 1.000 ansatte i mindst to lande i EU samt Norge, Island og Liechtenstein. Der skal være mindst 150 ansatte i hvert af de to lande. Mindst 100 medarbejdere fra to forskellige afdelinger skal skriftligt anmode ledelsen om et ESU. Hvis parterne efter tre års forhandlinger ikke er nået til enighed om at oprette Europæisk Samarbejdsudvalg – regnet fra den dag, anmodningen oprindelig blev fremsat – kan ESU oprettes på baggrund af nogle såkaldte minimumsbestemmelser.

Direktivet

EU vedtog 22. september 1994 et direktiv om oprettelse af Europæiske Samarbejdsudvalg. Direktivet har nummer 94/45/EF.
Formålet var at fremme dialogen på arbejdsmarkedet, da det indre marked ville medføre virksomhedssammenslutninger og fusioner på tværs af landgrænserne, så de ansatte ville få kolleger i flere forskellige EU–lande.
Direktivet fremhæver, at der skal laves bestemmelser, der sikrer, at medarbejderne bliver hørt, når der træffes afgørende beslutninger for deres arbejdsplads. Ledelsen og medarbejderne i de pågældende virksomheder skal selv beslutte, hvordan informations- og høringsproceduren skal være.
Direktivet beskriver i 16 artikler, hvilke regler der skal være opfyldt for samarbejdet.

Information og rådgivning

BAT er alle interesserede behjælpelige med rådgivning og information ved oprettelse af eller valg til europæiske samarbejdsudvalg. BAT bistår desuden eksempelvis med fortolkning af lovgivningen vedrørende europæiske samarbejdsudvalg.
Samarbejdskonsulent Gunde Odgaard kan træffes på telefon 88 92 11 00 eller mail Gunde Odgaard.

 

 

Download

Medarbejdervalgt i selskabets øverste ledelse
Pjece om arbejdet som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem udarbejdet i samarbejde mellem BAT-kartellet, CO-Industri, GIMK og Handelskartellet.

Pjece om ESU-arbejdet 2012
Pjece udarbejdet i fællesskab mellem BAT, CO-Industri, GIMK og Handelskartellet

Pjece for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer 2007
Gode råd til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der skal i gang med arbejdet

Medarbejdervalgte i bestyrelsen 2003
Bog udgivet af CO-industri, Handelskartellet, Grafisk Industri og Mediekartellet samt BAT-kartellet om vejen til indflydelse i bestyrelsesarbejde