Styrk arbejdsmiljøet og spar 30 milliarder om året
Styrk arbejdsmiljøet og spar 30 milliarder om året! Det budskab er formanden for BAT’s Arbejdsmiljøudvalg og Malerforbundet, Tonny Olsen, ude med i dagens Licitationen.
Beskæftigelsesministeriet har regnet sig frem til, at arbejdsulykker koster næsten 30 milliarder om året. Oveni hatten kommer så, at arbejdsudbuddet mindskes med næsten 26.000 som følge af arbejdsulykker.
Vi har i årevis råbt op om, at arbejdsmiljøet ikke bliver prioriteret, og at der bliver løbet for hurtigt på byggepladserne. Det her er prisen.
Vi har derfor et opråb til politikere og til arbejdsgivere: Styrk arbejdsmiljøindsatsen. Prioriter arbejdet og planlægningen mere. Afsæt ressourcerne til, at ingen skal komme til skade på arbejdet!
Læs hele indlægget her: Debat: Styrk arbejdsmiljøet og spar 30 milliarder om året (licitationen.dk)
Udgivet den 1. november 2023