Faglig indsats

Etablering af egen organisation

Når der træffes beslutning om et stort projekt, er det aller første skridt at samle en gruppe af folk fra forskellige lokale BAT-forbund, som vil arbejde med projektet. Gruppen skal med hinanden afklare, hvad der skal komme ud af arbejdet. Der skal med andre ord fastlægges en strategi.

De indledende manøvrer i forhold til at opføre store bygge-og anlægsprojekter, særligt hvis de er offentligt finansierede, kan være langstrakte og præget af megen bureaukrati. Fra beslutningen om et byggeri er truffet, indtil en projektorganisation er på plads, og der indgås kontrakt med en entreprenør, kan der gå flere år. Inden I tager kontakt til bygherren skal I overveje, hvad I vil opnå med kontakten.

Kontakt til bygherren

Formålet med at kontakte bygherren/de centrale beslutningstagere er at skabe et godt samarbejde og at påvirke projektet fra start til slut for at fremme vores fagpolitiske målsætninger. Efterfølgende er det vigtigt at følge op og holde løbende kontakt.

Vi skal være opmærksomme og have fokus på den meget tidlige dialog, som i de tidlige faser oftest vil være rettet mod politikere. Her vil det være fornuftigt at indgå aftaler om fremtidig samarbejdsform og dialogfora. Det drejer sig om at være opmærksom på, hvornår de vigtige beslutningsprocesser i projektet skal træffes, så man er klar til at øve indflydelse.

I forhold til bygherren er det vigtigt at skelne mellem det politiske niveau og det udførende niveau, som typisk har helt forskelligt fokus. De politiske diskussioner om f.eks. brug af arbejds- og sociale klausuler kører parallelt med dialogen med projektorganisationen, som typisk blot har optimering af selve projektet højst på dagsordenen. Det med klausuler er noget, der for dem at se foregår et andet sted.

Det er vores opgave at blande os i diskussionerne begge steder.

Vi skal overveje, hvad der kan gøre os som fagforeninger interessante for bygherren. F.eks. kan vi være med til at sikre, at der er arbejdskraft nok, hvilket kan indgå som en del af handlen i forhold til at få en aftale på plads med bygherren.

Det første konkrete møde med bygherren handler om at hilse på, skabe en god kontakt og lægge op til samarbejde om optimering af det kommende byggeri.

Forslag til mail til bygherreorganisationen findes her.

Forslag til dagsorden til 1. møde med bygherren findes her.

Udbuds- og entrepriseform

Det er en god idé at vende spørgsmålet om entreprise- og udbudsform med bygherren.

Hver entreprise- og udbudsform har både fordele og ulemper, og vi anbefaler ikke den ene frem for den anden. Men vi lægger vægt på behovet for en god dialog, som er klart det vigtigste parameter for et godt resultat.

Vi har endvidere den klare opfattelse, at et ensidigt fokus på laveste pris sker på bekostning af kvalitet og samarbejdsvilje og medvirker til at ødelægge processen med forøget risiko for fejl, konflikter og fordyrelser til følge.

Inden man lægger sig fast på en bestemt form for entreprise eller udbud, bør man derfor overveje tre overordnede hensyn:

At man sikrer den bedst mulige konkurrence i forhold til det relevante marked
At man vælger det økonomisk mest fordelagtige tilbud
At man minimerer den administrative byrde for både udbyder og tilbudsgiver

I Værdibyg-vejledningen ”Kvalitet som tildelingskriterium”er der en række idéer til inspiration. Se her.

Arbejdsklausuler

Efterhånden bliver krav om arbejdsklausuler en del af de fleste kommunale og regionale udbud, og vi ser også, at flere og flere private bygherrer ikke ønsker social dumping på deres projekter. En arbejdsklausul er kun noget værd, hvis den overholdes, og det er derfor afgørende med dokumentation og kontrol.

De fleste offentlige bygherrer er underlagt politiske krav om at have arbejdsklausuler med i udbudsmaterialet, mens private bygherrer selv kan bestemme. Som en del af bygherredialogen bør kravet om arbejdsklausuler indgå.

Vi anbefaler, at bygherrer følger ”Cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter” af 12. juni 2014, alternativt, at løn- og arbejdsvilkår fastsættes i henhold til den mest repræsentative landsdækkende kollektive overenskomst.

På www.arbejdsklausuler.dk findes information og nyheder vedrørende klausuler samt eksempler på gode arbejdsklausuler fra forskellige regioner, kommuner og private bygherrer i Danmark.

Uddannelsesklausuler

Uddannelsesklausuler er et middel til at sikre, at der også i fremtiden er velkvalificeret arbejdskraft i byggebranchen. Derfor går vi ind for, at der skal være lærlinge på de store projekter. Dette har entreprenørerne pligt til at sikre, når udbudsmaterialet indeholder en uddannelsesklausul.

Mange offentlige bygherrer er underlagt politiske krav om at have uddannelsesklausuler med i udbudsmaterialet, mens private bygherrer selv kan bestemme. Som en del af bygherredialogen bør kravet om uddannelsesklausuler indgå.

Arbejdsgiversiden foretrækker typisk partnerskabsaftaler fremfor uddannelsesklausuler. Vi er ikke imod partnerskabsaftaler, men efter vores mening bør der altid være en forpligtelse knyttet til aftalen. Derfor vil vi til hver en tid anbefale en klausul frem for en partnerskabsaftale.

Her er links til Udbudsportalens anbefalinger til den ansvarlige indkøber bl.a. omkring sociale klausuler samt Udkast til kontraktklausul for Københavns Kommunes beskæftigelse af praktikanter, som er et godt eksempel på en velformuleret klausul.

Rekruttering af arbejdskraft

Det er vigtigt, at vi som et emne i bygherredialogen opfordrer bygherren til at sætte fokus på rekruttering fra starten af et byggeri.

Bygherren kan tage aktivt del i at skaffe den rette arbejdskraft ved så tidligt i forløbet som muligt at samarbejde med lokale jobcentre, uddannelsesinstitutioner, a-kasser mv. samt at opfordre de vindende entreprenører til at gøre det samme.

Særligt offentlige bygherrer, der bygger for skattekroner, har et samfundsansvar og forpligtelser, der rækker ud over de traditionelle som pris, tid og kvalitet. Men også private bygherrer bliver i højere og højere grad bevidste om deres rolle som ansvarlige samfundsborgere.

I hele landet har beskæftigelsesregionerne sat ekstra fokus på bygge- og anlæg som et område med øget behov for arbejdskraft i de kommende år. De har flere steder etableret fokusgrupper omkring bygge- og anlæg, som omfatter et bredt samarbejde mellem beskæftigelsesregionen, de lokale arbejdsgivere, BAT-forbundene, jobcentre og uddannelsesinstitutioner.

Målet for BAT-forbundene er at sikre én indgang i hver region, der kan fungere som kanal til at skaffe kvalificeret arbejdskraft til projekterne.

Læs mere i rapporten fra Ekspertudvalget vedr. infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft- og kvalifikationsbehov.

Plan for sikkerhed og sundhed

Allerede i den indledende bygherredialog er det vigtigt at gøre opmærksom på, hvordan fagbevægelsen kan være behjælpelig med at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø på byggepladsen.

Alle erfaringer viser, at et godt arbejdsmiljø betaler sig. Ulykker koster, og prisen er høj for alle parter. Forebyggelse er en udgift på kort sigt, men i realiteten er det en investering, der kan betale sig.

Fagbevægelsens sikkerhedspatruljer…

Vi anbefaler Branchearbejdsmiljørådet (BAR), som har udgivet en række vejledninger til et godt arbejdsmiljø og Byggeriets Arbejdsmiljøbus (BAMBUS), en mobil konsulenttjeneste, som formidler god arbejdsmiljøpraksis til byggepladser og byggevirksomheder.

Kontakt til pladsen

Når projektet går i jorden starter den mere traditionelle del af fagforeningsarbejdet. Det handler i bund og grund om at få opbygget et tillidsfuldt forhold til kollegerne på pladsen.

Sats på en gennemgående person
Etablér en god kontakt til både danske og udenlandske kolleger
Sørg for god dialog med bygherre/entreprenører
Skab åbenhed ift. at tage nye folk og lærlinge ind i sjakkene

Andre idéer til fokusområder:

Etablering af camp
Etablering af sundhedscenter
Etablering af fælles hus, fx et fagforeningskontor

Uddannelse

Når pladsen er i gang skal behovet for uddannelse løbende vurderes. Det kan både være uddannelse af fagpolitisk karakter og opkvalificering i forhold til samarbejde, faglige egenskaber mv.

Forslag til uddannelsestiltag:

”Fagforeningsuddannelse”: TR-uddannelse og uddannelse i organisering af udenlandsk arbejdskraft
Personlig opkvalificering: ”Bliv en bedre håndværker”
Etablering af tværfaglig uddannelse, f.eks. sjakbajskurser gennem FIU
Tværfagligt pladskursus for sikkerheds- og tillidsrepræsentanter, hvor deltagerne selv former kurset med udgangspunkt i dagsordenen på pladsen.
Kurser omkring IT og digitale værktøjer