Sådan kan dansk økonomi kickstartes

af

https://finans.dk/debat/ECE12101001/saadan-kan-dansk-oekonomikickstartes/?ctxref=forside
https://eksperten.com/dk/laan-penge/
https://eksperten.com/dk/samlelaan/

Genåbningen af Danmark er nu så småt begyndt, og mere er formentlig på vej de kommende uger. Få andre lande er også i gang med en genåbning i det små, mens de fleste er stadig meget hårdt ramt. Det vil derfor tage tid, før både dansk og international økonomi igen er oppe at køre, som før coronakrisen ramte.

Normalt vil man bekæmpe økonomiske kriser med stimulanspakker, der sætter mere gang i hjulene med f.eks. offentlige investeringer eller tiltag, der giver danskerne flere penge mellem hænderne. Det også vejen at gå denne gang, og der er flere muligheder for stimulans, der ikke slår store huller i statskassen.

Der er således mulighed for at give danskerne flere penge mellem hænderne ved at udbetale de feriepenge, der blev indefrosset i forbindelse med indførelsen af det nye feriesystem. Da kun en mindre del af de op imod 100 mia. kr. for nuværende er indbetalt af virksomhederne, er det nødvendigt, at staten ”lægger ud”, og dermed giver virksomhederne et lån.

Det vil på den ene side øge statens gæld, på den anden sige øge statens tilgodehavende hos virksomhederne, hvorfor nettogælden ikke vil blive påvirket i større grad. Da pengene ved udbetaling indkomstbeskattes, vil staten få en stor indtægt omkring 45 mia. kr. samtidig med, at husholdningerne får omkring 55 mia. kr. mere mellem hænderne.

Der er med andre ord tale om et markant løft af husholdningernes disponible indkomst og samtidig en (fremrykket) beskatning, der løfter den offentlige saldo mærkbart i en tid, hvor der ellers er pres på nedad.

En anden mulighed er at starte udbetalingen af de for meget indbetalte ejendomsskatter. Det er penge, der alligevel skal udbetales de kommende år som følge af det nye (men endnu ikke færdiggjorte) ejendomsvurderingssystem. Det drejer sig om ca. 800.000 boligejere – primært bosat i de mere tyndt befolkede områder – der skal have udbetalt omkring 14 mia. kr.

Disse penge er allerede reserveret til udbetaling inden for rammerne af de offentlige finanser, men fordi vurderingssystemet endnu ikke er færdigt, er udbetalingen udskudt. Man kunne således starte udbetalingen allerede nu – eventuelt forsigtigt med kun 80 pct. Det vil også løfte husholdningernes disponible indkomster.

En tredje mulighed er at give en økonomisk håndsrækning til lavindkomstgrupper eller personer, der er økonomiske pressede. Her vil ekstra penge falde på et tørt sted, hvorfor de med relativ stor sikkerhed hurtigt vil ryge ud til forbrug. Opgørelser fra Danmarks Statistik peger entydigt på, at lavere indkomster forbruger en større del af deres rådighedsbeløb, end folk med højere indkomster.

Udover byggeklare projekter for 18,4 mia. kr. i Landsbyggefonden – der heller ikke belaster de offentlige finanser – ligger der mange både nødvendige og samfundsgavnlige investeringer i pipeline de kommende år. Vi kan med fordel gå i gang med klimapartnerskabernes forslag om energirenoveringer af både kommunale bygninger og private boliger. Investeringer i lade-infrastruktur til elbiler og etablering af mere klimavenlig energi – som flere varmepumper, mere fjernvarme og flere vindmøller – ligger også lige for.

Anlægsinvesteringer er en mere direkte indsprøjtning i det samfundsøkonomiske kredsløb, end udbetaling af indefrosne midler, hvor virkningen er mere usikker og mindre målrettet. Nogle projekter er dog så store og af et omfang, så de ikke vil hjælpe meget på aktiviteten på den korte bane.

Anlægsinvesteringer vil samtidig især stimulere bygge- og anlægssektoren, omend der også vil være positive afledte effekter til både industri og serviceerhverv. De er således ikke målrettet de serviceerhverv, der har oplevet enorme eller totale omsætningsfald som f.eks. hoteller, restauranter, personlig pleje eller oplevelsesøkonomien. Her er omsætningen i høj grad tabt for bestandigt under den tid, der er lukket ned. Og vi kan ikke her forvente et stort ”rebound”, hvor den tabte omsætning senere indhentes. Der kan her være brug for længerevarende hjælpepakker eller en decideret ”genstart”.

En mulighed for ”hjertestart” kunne her være momsfritagelse for de hårdest ramte brancher i en afgrænset periode på f.eks. tre måneder efter genåbning. Der skal ikke være ”fri leg” for den enkelte person eller familie, men det skal afgrænses af et maksimumbeløb, så det ikke bliver en ny stor skattelettelse til de mest vellønnede. Det kunne f.eks. ske ved en udvidelse af servicejobordningen (tidligere ”håndværkerfradraget”) til også at omfatte de hårdt ramte servicebrancher med et forhøjet loft i 2020.

I modsætning til den gældende ordning, hvor det kun er arbejdslønnen, der kan trækkes fra, skal det i den udvidede ordning være hele regningen. Så kan man f.eks. gå på restaurant, tage på hotel eller købe grillmad nede på hjørnet med mulighed for at trække hele beløbet fra ved indberetning til skat og dermed få et tilskud, der nogenlunde svarer til at spare momsen.

For nogle erhverv har vi givetvis ikke set bunden endnu. Det gælder f.eks. vores eksportorienterede industri, hvor en genopretning i udlandet kan tage så lang tid til, at der kan blive tale om langvarig skade for dansk eksport. Industrien vil have positiv gavn af grønne investeringer, forbrugsløft, investeringer i anlæg og maskiner mv., men ofte vil det være afledt som leverandør.

Mange industrivirksomheder er meget specialiserede og eksportorienterede og vil ikke have ret meget glæde af generelle stimulanser af den danske økonomi. Derfor er det afgørende, at der også på europæisk plan arbejdes på at få gang i den internationale økonomi igen – herunder igangsættelse af fælleseuropæiske investeringsprojekter.

Man bør også som initiativ sætte fuld skrue på opkvalificering og efteruddannelse af medarbejderne i den – forhåbentlig begrænsede – periode, hvor afsætningen i udlandet stadig hænger i bremsen. Hvis ikke allerede opsparede midler kan dække omkostningerne, må staten også her gå ind og subsidiere, ligesom man kan overveje at forhøje den godtgørelse, som kursusdeltagere modtager. Ønsket er med andre ord her at sende folk på efteruddannelse i den tid, det tager at få åbnet for verdenshandlen igen.

Der er således masser af muligheder for at kickstarte og få økonomien op i omdrejninger igen. Også muligheder, der ikke belaster de offentlige finanser. Vi skal for alt i verden undgå fejltagelserne efter finanskrisen, hvor den daværende regering i 2010 med tro på fremgang og ønske om reformer bad EU om en henstilling, så ”genopretningspakken” kunne køres igennem. Resultatet af den alt for hurtige opbremsning var, at fremgangen gik i stå og genopretningen efter finanskrisen tog mere end ni år.

Udgivet den 28. april 2020