Regeringens boligudspil dækker ikke det reelle renoveringsbehov

DEBAT: Regeringens udspil til en grøn boligpakke svarer slet ikke til det reelle renoveringsbehov i den almene boligsektor. Derfor risikerer vi, at der om få år vil opstå en ny kø af renoveringsprojekter, der vil skabe et vedligeholdelsesefterslæb skriver Henrik L. Bang.

Af Henrik L. Bang
Direktør i Bygherreforeningen og talsmand for branchepartnerskabet Renovering på Dagsordenen

Det er glædeligt, at regeringen nu tager fat på behovet for at sætte skub i renoveringerne – det er til gavn for både lejere, samfundsøkonomien og klimaet.

Regeringens udspil til en grøn boligpakke på 30 milliarder kroner lukker hullet for renoveringer i 2020, men tager ikke højde for, at også de almene boliger bliver slidt i 2021, 2022, 2023 med videre.

Det er dybt uhensigtsmæssigt. For hvis vi skal gennemføre den grønne omstilling samfundsmæssigt mest optimalt, er det afgørende, at vi for alvor tager fat på renoveringerne.

CITAT
Knap to milliarder kroner om året til renoveringer kan lyde af meget, men det dækker faktisk langt fra det reelle renoveringsbehov.

Henrik L. Bang
Direktør i Bygherreforeningen og talsmand for branchepartnerskabet Renovering på Dagsordenen
Økonomisk ramme skal matche behovet
Derfor har Renovering på Dagsordenen fire anbefalinger til de igangværende boligforhandlinger.

For det første bør partnerne sikre, at den regulære renoverings-kø, der har ophobet sig i Landsbyggefonden, og som udgør projekter for 18,4 milliarder kroner, afvikles straks.

Køen skal desuden tages helt ud af forhandlingerne om Landsbyggefondens fremadrettede årlige renoveringsramme.

For det andet bør der fastsættes en økonomisk ramme for Landsbyggefondens renoveringsmuligheder, som matcher det reelle renoveringsbehov, så der ikke skabes ny kø af projekter.

Øremærkning til reduktion af drivhusgasser
Dernæst bør der i aftalen indføres bedre og mere åbne rammer og retningslinjer for låntagning i den almene sektor i forbindelse med energirenoveringer.

Det vil understøtte, at grønne fonde, institutionelle investorer og andre aktører aktivt kan supplere renoveringerne på en måde, så man altid kommer ”hele vejen rundt” energi- og klimamæssigt, når der renoveres.

Og endeligt bør en forøgelse af Landsbyggefondens ramme øremærkes renoveringsprojekter, der i særlig grad bidrager til reduktion af drivhusgasser.

Der mangler overblik over renoveringsbehovet
En million danskere bor i den almene sektor, og de har brug for, at der tages hånd om en både fornuftig og nødvendig renovering af deres boliger.

En forudsætning for renoveringerne er dog, at parterne i forhandlingerne har mulighed for at gennemskue, hvad der ligger til grund for det reelle renoveringsbehov.

For at forstå tallene bag regeringens udmelding om at allokere 30 milliarder kroner er der brug for både lup og lommeregner. Regeringen har nemlig ikke fremstillet et samlet overblik over det vurderede renoveringsbehov.

Vi skal her forsøge at skabe overblikket i stedet.

11.6 milliarder til nye projekter
Centralt i regeringens udmelding står en afvikling af allerede godkendte renoveringsprojekter – den førnævnte kø af renoveringsprojekter hos Landsbyggefonden på samlet set 18,4 milliarder kroner.

Regeringen har meldt ud, at den vil afsætte 30 milliarder kroner til renovering af almene boliger i perioden 2020-2026. Men de 30 milliarder kroner er et samlet beløb bestående af afviklingen af køen lagt sammen med fondens årlige renoveringsramme, det vil sige de projekter, fonden årligt må yde midler til.

De 18,4 milliarder kroner til afviklingen af køen skal derfor trækkes fra de 30 milliarder kroner, da de ikke har noget med Landsbyggefondens årlige renoveringsramme at gøre.

Så er der 11,6 milliarder kroner tilbage til nye renoveringsprojekter i denne periode. Det svarer årligt til en renoveringsramme for Landsbyggefonden på 1,93 milliarder kroner i perioden 2021-2026.

Behovet overstiger rammen
Knap to milliarder kroner om året til renoveringer kan lyde af meget, men det dækker faktisk langt fra det reelle renoveringsbehov.

Rådgivningsvirksomheden Deloitte vurderer på baggrund af en række rapporter, at renoveringsbehovet i den almene sektor vil være mellem 51,1 og 114,3 milliarder kroner over de næste 20 år – eller mellem 2,5 og 5,7 milliarder kroner om året.

I dag er det sådan, at renoveringsbehovet inden for energi, klima, boligkvalitet og trafikstøj ikke er omfattet af renoveringsrammen. Men det ønsker regeringen at ændre fremadrettet.

Derfor skal der tilføjes et yderligere renoveringsbehov på mellem 50 milliarder og 83,3 milliarder kroner over de kommende 20 år (mellem 2,5 og 4,1 milliarder kroner om året), som dækker behovet inden for energi, klima, boligkvalitet og trafikstøj.

Tager man Deloittes rapporter for pålydende og samler alle relevante renoveringsbehov, er der i den almene sektor et samlet årligt renoveringsbehov på et sted mellem 5 og 9,8 milliarder kroner – altså langt fra den årlige renoveringsramme for Landsbyggefonden på 1,93 milliarder kroner, som regeringen har spillet ud med.

Ny kø af renoveringsprojekter
Fordi finansieringen ikke er tilstrækkelig til at dække det forventede renoveringsbehov, er det vores forventning, at der vil dannes ny kø af renoveringsprojekter i Landsbyggefonden frem mod 2026, hvis ikke der afsættes yderligere midler.

Med en difference mellem det nødvendige og den udstukne ramme på cirka 3 milliarder vil der således skabes en identisk kø på projekter for cirka 18 milliarder kroner i 2026. Dermed fastholdes et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb i 2026.

Vi står med alletiders mulighed for at sætte gang i Danmarks økonomi og samtidig støtte klimaet. Det vil være håbløst, hvis vi misser chancen for at skabe det første egentlige grønne tiltag i en genstart af Danmarks økonomi.

Men det kræver, at der skabes klarhed om behovet for renoveringer og finansieringen deraf.

Renovering på Dagsordenen er et branchepartnerskab inden for bygnings- og energirenovering. Bag dette indlæg står også Akademisk Arkitektforening, BAT-Kartellet, Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Ingeniørforeningen (IDA), Konstruktørforeningen, Rådet for Grøn Omstilling og Tekniq Arbejdsgiverne.

Udgivet den 14. maj 2020