Nye dagpengeregler i EU på vej

Af Casper Poulsen, november 2018

I 2014 godkendte BATs bestyrelse et notat om udviklingen på dagpengeområdet/social sikring i EU. Notatet beskriver, at den nuværende udvikling på området, kan medføre en tilbagevenden til de såkaldte ’dagpengefabrikker’, som man var vidne til i 70’erne. Nu er det bare udenlandske arbejdstagere, der med et minimum af beskæftigelse i Danmark kan opnå dansk dagpengeret ved hjælp deres a-kasse anciennitet i hjemlandet.

Ny europapolitisk kontekst

De europæiske institutioner har, via Søjlen for sociale rettigheder i 2017, forpligtet sig til at skabe en mere lige adgang til arbejdsmarkedet for arbejdstagere, herunder også udstationerede. Dette berører koordineringen af sociale sikringsordninger, som fx dagpenge. I følgende afsnit redegøres for status på de nuværende forhandlinger vedrørende 883/04. Her fremgår de forskellige scenarier og deres betydning for eksport af dagpenge samt karensperioder.

Eksport af dagpengeydelser for grænsegængere:

• Kommissionen ønsker at forlænge fra 3 til 6 måneder, med mulighed at forlænge til udløb af dagpengeperioden ift. nationalt gældende regler.
• Rådet vil fastholde nuværende 3 måneder, med mulighed for forlængelse til udløb af dagpengeperioden ift. nationalt gældende regler (vil næppe være tilfældet i DK).
• Parlamentet vil forlænge til 6 måneder, og lave en ’frit valgs-ordning’ så dagpengemodtageren frit kan vælge land ift. udbetaling af dagpenge.

Kilde: Missoc.eu, december 2018.

• tallene er før skat.

Optjeningsperiode:

• Kommissionen: Karensperiode på 3 måneders beskæftigelse før ret til sammenlægning for ret til dagpenge. Hvis perioden ikke er opfyldt, da anmodning om dagpenge fra tidligere beskæftigelsesland. Mulighed for eksport fra tidligere beskæftigelsesland til seneste beskæftigelsesland.

• Rådet: Karensperiode på 1 måneds beskæftigelse før ret til sammenlægning. Fortsat mulighed for eksport.
• Parlamentet: EP ønsker at reducere karensperioden til blot 1 dag.

BATs vurdering:

Det danske dagpengesystem presset i det aktuelle europapolitiske landskab. Såfremt reglerne bliver vedtaget i deres nuværende form, vil en person fra eksempelvis Rumænien eller Polen, være berettiget til danske dagpenge efter bare én arbejdsdag i Danmark – og personen vil tilmed kunne modtage de danske dagpenge i op til et halvt år efter, at vedkommende har forladt Danmark.

BAT finder det dybt bekymrende, at anciennitetsperioden og kravene til dagpenge lempes, og på den måde sætter vores dagpengesystem under pres. Udstationerede arbejdere kan fint optjene ret til danske dagpenge i Danmark, såfremt de står til rådighed for vores arbejdsmarked. Problemet opstår, når en udstationeret arbejder med hjemlandets a-kasse anciennitet kan hjemtage danske dagpenge til hjemlandet med kort tids ansættelse og a-kassemedlemsskab i Danmark.

Det bevirker, at en dansk dagpengesats på 18.633 kr. før skat bliver eksporteret til fx Rumænien, hvor den gennemsnitlige understøttelsessats normalt udgør ca. 700 kr. Efter skat vil det betyde en 15 gange større udbetaling til den udstationerede, på trods af at personen er vendt tilbage til sit hjemland, og står til rådighed for hjemlandets respektive arbejdsmarked. Det er en uholdbar situation, som indeholder potentialet til at koste a-kasserne dyrt.

Optjeningsperioden forventes at lande på mellem 1-3 måneder. Parlamentets forslag er simpelthen for vidtgående og får næppe opbakning af Rådet – heller ikke inden det forestående EP-valg.

Det ligger inde for rammerne af EU-retten at udvikle en såkaldt ’frit valgs-ordning’ betinget af princippet om ligebehandling. Medlemsstaterne har dog noget at sige i forhold til dette, og det vurderes ret usandsynligt at få etableret en sådan ordning, uden først at have et EU socialsikringsnummer, som vi kender det fra Danmark. Endvidere er der for nuværende ikke opbakning i Rådet til en frit-valgs-ordning, hvilket er et væsentligt parameter.

[1] I Litauen falder dagpengeudbetalingen hver 3. måned med 10 %.

[2] Krav om forsikring i 12 måneder i de 30 måneder forud for registreringen jobformidlingen.

[3] 1 til 5 års beskæftigelse: 80% af basissatsen som i 2018 udgør 194 euro, svarende til knapt 1.500 kr.

5 til 20 år: 100 % af satsen

>20: 12 0%.af satsen (efter 3 måneders ledighed, falder satsen med 300-400 kr.

[4] Krav om 12 måneders beskæftigelse i de 18 måneder forud for registreringsdagen.

[5] 12 måneders beskæftigelse inden for 24 måneder forud for registrering

Udgivet den 27. februar 2019