Lejerne gidsler i regeringens ghettoplan

Lejerne står til at betale for regeringens plan – et Danmark uden parallelsamfund – og renoveringerne i den øvrige almene sektor sættes i stå!

Alle midler i Landsbyggefonden er indbetalt af de almene lejere. Midlerne anvendes til renoveringer, nedrivninger, anlæggelse af veje m.v. m.v. samt boligsociale indsatser i de almene boligområder.
Politikerne afgør hvert fjerde år i boligaftalerne hvor mange aktiviteter, som Landsbyggefonden må støtte. Seneste boligforlig blev indgået i 2014, og der skal ske en genforhandling i 2018.

Hvis der skal renoveres lige så meget i den almene sektor som på det øvrige boligmarked, så skal den årlige renoveringsramme, som Landsbyggefonden støtter, være på ca. 5½ mia.kr.
De seneste år har rammen fastsat af politikerne i boligaftalen fra 2014 desværre været noget mindre, og det betyder, at der er opstået en kø. Den kø er nu på 13 mia.kr. af konkrete projekter, der står og venter over hele Danmark.

I en kommende boligaftale er det helt afgørende, at der fastlægges en renoveringsramme, så vi kommer denne kø til livs, og at der fremadrettet er balance. Denne ambition vil ikke koste staten en eneste krone, for lejerne betaler selv via Landsbyggefonden. Og regeringen har fornyligt dokumenteret i en rapport, at der er penge i Landbyggefonden til dette.

Med udspillet om Parallelsamfund forsøger regeringen helt at spænde ben for lejernes renoveringer.

Det fremgår af udspillet, at regeringen vil udmønte 21 mia.kr. af Landsbyggefondens ramme over 8 år til indsatsen i ghettoerne og til renoveringer. Og 12 mia.kr. ud af de 21 mia.kr. skal gå til ghettoerne.

Det betyder, at der til renovering af almindelige menneskers boliger alene afsættes 9 mia.kr. over 8 år! Det kan ikke engang dække den kø, der allerede ligger i dag. Det er fuldstændig uacceptabelt, at man på den måde hindrer almindelige mennesker i at bruge deres opsparing til formålet, nemlig at få gennemført helt nødvendige renoveringer.

Det er helt afgørende, at adskille forhandlingerne om Parallelsamfund fra forhandlingerne om de fremtidige renoveringer i den almene sektor, som sædvanligvis sker i regi af boligforhandlingerne, som efter normale omstændigheder skal ske til efteråret.

Derfor er den rette fremgangsmåde, at der i regi af denne måneds forhandlinger om parallelsamfund afsættes midler fra Landsbyggefonden til den fysiske indsats i disse områder – altså renoveringer, nedrivning og infrastruktur – og det skal selvfølgelig ske ud fra en konkret vurdering af behovet. Hvorvidt det er 12 mia.kr. er nok tvivlsomt – beløbet er nok noget mindre – men det skøn må regeringen jo redegøre for i forhandlingerne.

Samtidig er det helt afgørende, at det klart fra forhandlingernes start fastslås, at de egentlige forhandlinger om renoveringerne m.v. i hele den almene sektor – altså det der sædvanligvis aftales inden for rammerne af de 4-årige boligaftaler – sker ved de sædvanlige forhandlinger om fornyelse af boligaftalen til efteråret.

Vil medføre beskæftigelsesnedgang
Hvis regeringen får held med sin plan, så vil det naturligvis også gå voldsomt ud over beskæftigelsen og aktiviteten i byggeriet i det hele taget. De 12 mia. til ”Ghettoerne” vil ikke nødvendigvis gå til renoveringer og vedligeholdelse. De skal også finansiere de sociale tiltag i disse områder, og fjernes dermed fra deres oprindelige anvendelsesområde.

Udgivet den 2. marts 2018