Kronik: Har energibranchen sejret ad helvede til?

Af Michael H. Nielsen, direktør, Dansk Byggeri

KRONIK Energibranchen har haft succes med at overbevise os om at bruge løs af grøn energi. Men den grønneste energi er fortsat den, vi ikke bruger

læs også artiklen her:

https://borsen.dk/nyheder/opinion/artikel/11/220121/artikel.html

Følg BAT-Kartellet på twitter: @batkartellet og modtag nyheder med det samme.

I mange årtier har vi i den ene energisparekampagne efter den anden hørt, at vi skal huske at slukke lyset, købe energieffektive køleskabe og isolere loftet. Både fordi det er godt for økonomien, og fordi det er godt for miljøet.

Det har gjort, at folk fra store til små har haft en bevidsthed om, at vi ikke skal fråse med energien, hverken i vores hjem eller på vores arbejdsplads.

Men sådan er det ikke mere. I dag hører vi ofte, at vi bare kan bruge løs af energien. Den er jo grøn, så hvorfor overhovedet spare på den? Ikke mindst har stærke kræfter i energibranchen haft held med at sætte en dagsorden, der mere handler om at bruge energi end at spare på den.

De har sågar haft held med at få flere politikere til at miste interessen for de energibesparelser, som ellers er afgørende for den grønne omstilling og målet om at blive et CO2-neutralt samfund i 2050.

Politisk nedprioritering

Den faldende interesse for energibesparelser så vi ikke mindst i regeringens udkast til en ny energiaftale fra sidste forår, hvor det i ramme alvor blev foreslået, at hele indsatsen for energibesparelser i bygninger skulle afskaffes.

Så galt gik det heldigvis ikke i den endelige energiaftale. Men alligevel blev indsatsen for energibesparelser i erhvervslivet og bygninger skåret ned fra 1,5 mia. kr. årligt til 500 mio. kr. årligt i perioden 2021-2024.

Samtidig er informationsindsatsen blevet nedprioriteret.

Først blev Elsparefonden nedlagt, og siden blev Center for Energibesparelser nedlagt. I 00’erne var der i snit afsat 95 mio. kr. årligt til informationsindsatser. Med den nye energiaftale anslås beløbet at udgøre 33 mio. kr. for hele 2019.

Der er flere årsager til, at det er vigtigt at bruge mindre energi, og det er heldigvis også ved at gå op for flere politikere i både rød og blå lejr.

Energi er stadig ikke grøn

For det første opnår vi vores mål om, at Danmark skal være baseret på grøn energi i 2050, langt billigere, hvis vi også sparer på energien i vores bygninger og i industrien.

Det siger sig selv, at jo mindre energi der bruges, desto mindre skal der fyres op hos kraftværkerne, og desto færre vindmøller skal der sættes op.

For ikke at tale om, at der kan spares penge på de massive investeringer i elnettene, som den øgede brug af vedvarende energi vil kræve.

Det er sigende, at alle Energistyrelsens scenarier for, hvordan Danmark når målet om at blive CO2-neutral i 2050, også indregner, at der sker en reduktion af energiforbruget.

For det andet lyder det ofte på dele af energibranchen som om, at vores energiforsyning nærmest allerede er fuldstændig grøn. Det er den ikke.

I 2017 udgjorde vedvarende energi 35 pct. af vores energiforbrug. Så der er altså stadig langt til målet om 100 pct. vedvarende energi i 2050.

Og når al vores energi engang kommer fra vind, sol, biomasse m.v., vil det stadig kunne betale sig at spare på den, for der er ikke noget energi, som er gratis.

Heldigvis har vi det seneste år set en generation af unge sætte større og større fokus på klimaet.

Også i befolkningen generelt ses et øget fokus på klima. 36 pct. af vælgerne mener iflg. en undersøgelse fra Norstat, at miljø og klima er et af de vigtigste emner ved det kommende folketingsvalg.

I Byggeriets Energianalyse 2019, som bliver præsenteret for energipolitikerne på en konference på Christiansborg i dag, kan man også tydeligt se, at danskernes interesse for at energirenovere boligen stiger.

Der er behov for, at politikerne retter op på deres uheldige nedprioritering af energibesparelser i bygninger.

Tre afgørende skridt

 

I Dansk Byggeri har vi tre centrale anbefalinger:

Først og fremmest bør man fastsætte et bindende mål for reduktion i energiforbruget på 30 pct. i 2030.

For det andet bør man forøge energispareindsatsen fra 0,5 mia. kr. til 1,5 mia. kr. om året i perioden efter 2021.

Og for det tredje skal man forøge rammen til informationsindsatsen for energibesparelser i bygninger til 80 mio. kr. årligt.

Jeg kan kun håbe på, at energibranchen ikke har sejret ad helvede til i sin iver for at få sat elafgiften ned og få frit løb til at producere mere energi.

Uden energibesparelser som en del af den danske energipolitik gør vi den grønne omstilling dyrere, end den behøver at være, samtidig med at vi sætter eksport og arbejdspladser over styr.

Resten af verden ved nemlig godt, at energibesparende teknologier er afgørende for en holdbar omstilling væk fra kul, olie og gas.

Udgivet den 5. marts 2019