Ikke overraskende med fine lønstigninger til lønmodtagerne i den europæiske bygge- og anlægssektor

Ikke overraskende med fine lønstigninger til lønmodtagerne i den europæiske bygge- og anlægssektor

I 3. kvartal 2018 steg lønninger i bygge- og anlægssektoren for hele EU med 3,3 procent sammenlignet med året før. Branchen er dermed den højst scorende i EU, som gennemsnitligt oplevede en lønfremgang på 2,7 procent.

Letland og Malta oplevede lønstigninger på henholdsvis 12,1 og 11,3 procent, mens Danmark og Sverige oplevede stigninger på 2,1 og 1,7 procent[1]. Danmark er dermed ikke det land, der høster de højeste lønstigninger, men reallønsfremgangen i Danmark er fortsat positiv grundet den lave inflation på 0,8 procent.

I bygge- og anlægsbranchen kunne de ansatte dog glæde sig over 3,3 procent mere i lønningsposen, og sektoren er dermed højdespringeren i 2018 målt på lønvækst.

Det betyder, at de ansatte i bygge- og anlægsbranchen kunne få mere for deres penge i 2018 og i 2019. Udviklingen ser ud til at fortsætte lidt endnu.

”Det er naturligvis rart, at vi får lønstigninger for bygningsarbejderne på tværs af Europa. Det er også positivt med den reallønsfremgang som vi oplever herhjemme”. ”Men vi skal passe på med at konkludere for voldsomt på disse europæiske tal, da de kan være behæftede med relativ stor usikkerhed”.

”F.eks. er der fortsat en stor gruppe af europæiske bygningsarbejdere, som er ansat i den uformelle sektor, hvilket indikerer, at der bl.a. arbejdes sort til dårlige lønninger og manglende sociale bidrag, som fx pension og løn under sygdom. Disse tal er af gode grunde ikke med i statistikken”, siger Gunde Odgaard, sekretariatschef i BAT.

I 2018 steg beskæftigelsesgraden i den europæiske bygge- og anlægssektor med 2 procent, hvilket er den højeste siden recessionen. Niveauet ligger dog fortsat langt under 2008-niveauet, med næsten 15 procent.

De positive takter i forhold beskæftigelse i den europæiske bygge- og anlægsbranche klinger desværre en smule hult, når næsten 40 procent af lønmodtagerne i EU for nuværende befinder sig i en eller anden form for atypisk ansættelse[2], hvilket ikke mindst er gældende for bygningsarbejdere.

Dette er særdeles problematisk, da atypiske ansættelsesformer som fx tidsbegrænsede nul-times-kontrakter, vikaransatte og ”arme-ben” typisk oplever ringere jobkvalitet og større usikkerhed end deres kolleger med mere faste fuldtidsstillinger”, mener Gunde Odgaard, sekretariatschef i BAT.

”Derfor har vi fortsat en opgave, en europæisk opgave, med at sikre bedre og mere fair arbejdsvilkår for lønmodtagerne i EU”. 

 

Af Casper Poulsen & Gunde Odgaard

 

[1] EU Kommissionen 2018.

[2] EU Kommissionen: Den samlede beskæftigelsesrapport 2019.

Udgivet den 15. januar 2019