Forskningsrapport: Migrantarbejderes arbejdsmiljø og sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen

Ny forskningsrapport dokumenterer menneskehandel, trusler og etnisk opdeling i den danske byggebranche

Forskere fra Aalborg Universitet har studeret udenlandsk arbejdskrafts arbejdsmiljø i byggebranchen i den største undersøgelse nogensinde af sin art. Resultaterne er dybt rystende.

Rapporten fra Aalborg Universitet er resultatet af flere års forskningsarbejde og indeholder mere end 80 interviews med arbejdere i byggebranchen fra andre EU-lande og fra lande uden for EU. Med omkring 200 sider er rapporten uden sidestykke i dansk og europæisk forskning inden for området. Ifølge rapporten sættes udenlandsk arbejdskraft konsekvent til det mest beskidte, det mest nedslidende og det farligste arbejde. Rapporten anslår desuden, at kun hver femte arbejdsulykke blandt udenlandske arbejdstagere i byggebranchen anmeldes af arbejdsgiverne.

Læs rapportens hovedkonklusioner her: Hovedresultater – Migrantarbejderes arbejdsmiljø og sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen

Læs rapporten i sin fulde længde her: Hovedrapporten – Migrantarbejderes arbejdsmiljø og sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen

Udgivet den 8. december 2023