Energirenovering altafgørende for fremtidens energiforbrug

Energirenovering af bygninger skal med i den kommende energiaftale

Det må være en klar tommelfingerregel, at når Danmark skal nå i mål med den grønne omstilling i år 2050, så kommer vi lettest og billigst derhen, hvis vi undervejs bliver bedre til at spare på vores energiforbrug. Desuden har vi siden 1973 tudet danskerne ørerne fulde med, at der skal spares på energien.

Omkostningerne og udfordringerne ved den grønne omstilling vil blive mindre, hvis vi bliver bedre til at udnytte den eksisterende energi mere optimalt og bliver bedre til at spare på energien. Det gælder ikke mindst i vores bygninger, som står for ca. 40% af det samlede danske energiforbrug. De ældste bygninger og boliger er som oftest dem, der sluger mest energi!

Det er derfor på tide, at den energipolitiske forligskreds sætter sig i førersædet for at sikre, at energirenovering i den eksisterende bygningsmasse bliver en fast integreret og betydelig del af en kommende energiaftale.

Det er i øvrigt også en af konklusionerne fra Realdanias rapport; ’Energirenovering af den private boligmasse’ fra januar 2018. Her konkluderes: ”At det er af meget stor betydning for alle aktører, der arbejder med eller træffer beslutning om energieffektivisering, at politikerne tager et klart ejerskab til, at man ser energieffektivisering som et område, som man vil satse på i energipolitikken.”

Et andet område, som er vigtigt at fokusere på i denne her forbindelse, er rådgivningen til bolig- og bygningsejere af alle slags. Vi ved, at rådgivning virker. Det er således vigtigt, at vi kigger på alle de rådgivningsgreb, som kan skubbe positivt til udviklingen.

’BedreBolig-ordningen’, ’BetterHome-initiativet’, Bolius, Teknologisk Instituts rådgivning og kurser og ’Project Zero’s’ energirådgivning med fleres viser, at god rådgivning kan være en afgørende faktor for bedre og mere hensigtsmæssig energirenovering. Rådgivningsindsatsen og den håndværksmæssige udførelse af energirenoveringerne understøttes på bedste måde af Videnscenter for Energibesparelser i Bygninger, som naturligvis bør bevares.

Dertil skal der knyttes økonomiske incitamenter og/eller lånemuligheder, som gør energirenoveringen attraktiv. Man kan eksempelvis forestille sig, at et lån til energirenovering betales tilbage i samme takt, som den potentielle energibesparelse er beregnet til.

EU-Kommissionen har ved flere lejligheder, og senest ved revisionen af Bygningsdirektivet, fremhævet, at der er store omkostningseffektive energibesparelser at hente i byggesektoren.
Klimakommissionens rapport fra april 2017 peger i samme retning. Dansk Byggeri har med deres Energianalyse fra 2017 også peget på disse muligheder og potentialer.

I Bygge-, Anlægs- og Trækartellet lavede vi helt tilbage i 2009 analysen ”Energibesparelser i Byggeriet”, hvilken allerede dengang slog til lyd for dette tema. Senest er Realdania kommet med føromtalte analyse af energirenoveringsbehovet i vores boliger. Alt dette understøttes af forskningen fra DTU, SBI og Aalborg Universitet, bare for at nævne nogle få.

Det vil med andre ord sige, at der er viden nok om området til at kunne agere politisk, hvis den nødvendige politiske vilje altså er til stede.

Konkrete initiativer og målsætninger kan indeholde følgende:

• Fastsættelse for energieffektiviserings mål og medfølgende handlingsplaner for bygninger. Her kan stat, regioner og kommuner gå forrest i forhold til den del af bygningsmassen, som er i offentlig eje.

• Energikrav til nybyggeri meldes ud 5 år før ikrafttræden.

• Energispareindsatsen skal gøres mere uafhængig.

• Analysere de finansieringsmæssige muligheder og de økonomiske incitamenter, der skal sikre realiseringen af potentialet for energibesparelser i bygninger.

• Gratis uafhængig rådgivning til bygnings- og boligejere.

• Energimærkningsordningen skal styrkes og gøres handlingsorienteret.

• ’Videnscenter for Energibesparelser i Bygninger’ skal gøres permanent.

Udgivet den 1. februar 2018