Arbejdsklausuler er kommet for at blive

Af Gunde Odgaard, sekretariatschef i Bygge- Anlægs- og Trækartellet

For præcis 15 år siden begyndte vi i Bygge- Anlæg- og Trækartellet med at opfordre kommuner og de daværende amter til at indføre arbejdsklausuler i deres udbud og bygge- og anlægskontrakter. Det skete med udgangspunkt i ILO-konvention 94’s bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for udenlandske arbejdstagere og udenlandske virksomheder. Efter en lidt mat begyndelse, så må man konkludere, at arbejdsklausuler nu er kommet for at blive, og de virker.

Et godt stykke over 70 kommuner bruger således arbejdsklausuler om løn- og arbejdsvilkår ved udbud. Ikke bare i byggeriet, men også ved andre typer af udbud, hvor kommunen er kunde.

Det er især de største kommuner, som bruger arbejdsklausuler. Regionerne er også med og for staten er det nu en klar forpligtigelse, som blev kraftigt understreget i 2014 med revisionen af bekendtgørelsen og vejledningen til ILO konvention 94.

I Bygherreforeningen er man desuden nået langt med at få skabt en ”modelklausul” under overskriften Byggeriets Sociale Ansvar. Her er det advokatfirmaerne Horten og Bech-Bruhn, der arbejder sammen på sagen. Det betyder, at mange private bygherrer kommer med på ”arbejdsklausulvognen” inden længe. Mange institutionelle, private bygherrer er det allerede. Det gælder eksempelvis mange af pensionskasserne.

Vi får nu vidnesbyrd fra bygherrer om, at arbejdsklausulerne har den ønskede, præventive effekt. Arbejdsklausulerne sorterer de værste entreprenører og byggevirksomheder fra. Desuden er det blevet meget lettere at rette op på dårlige vilkår og forhold.

En række byggevirksomheder har allerede selv taget konsekvensen og indført arbejdsklausuler overfor deres underentreprenører. Det gælder eksempelvis MT Højgaard, Hoffmann og Enemærke & Petersen.

I forbindelse med arbejdsklausulerne om løn- og arbejdsvilkår, som jo støtter op om den danske model og modvirker social dumping og snyd og svindel i øvrigt, så følger der også ofte et krav om kædeansvar med.

Kædeansvar skal være en integreret del af en arbejdsklausul
Kædeansvaret sikrer, at hvis ansatte hos en underentreprenør bliver snydt for løn, feriepenge, pension med mere, så kan man henvende sig til hovedentreprenøren for at få sine penge.

Kædeansvaret er utroligt forkætret i Danmark. Der er nogen herhjemme, der tror, at det strider imod både den danske model og nærmest også imod naturlovene. Imidlertid har Klagenævnet for Udbud blåstemplet en kædeansvarsbestemmelse i et konkret udbud fra Region Hovedstaden. Desuden har 8 EU-lande samt Norge velfungerende kædeansvarsmodeller, som både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer i de respektive lande er begejstrerede for.

Hovedentreprenørens ansvar for sine underentreprenørers misgerninger er i øvrigt noget, som vi i forvejen kender inden for byggeriet. En hovedentreprenør har således ifølge de almindelige kontraktforpligtigelser ansvaret for sine underentreprenørers gøren og laden, når det gælder pris, kvalitet og tid. Den gode grund hertil er naturligvis, at en byggeherre ikke skal rende fra Herodes til Pilatus, hvis et eller andet er gået galt, men kan nøjes med at henvende sig ét sted, hvis man har valgt en hovedentreprenør.

De unge skal uddannes
Også lærlingeklausuler vinder bredt indpas. Der er både frivillige aftaler og direkte krav om, at der skal bruges lærlinge i mange offentlige udbud.

Med Tre-partsaftalen indføres der nu et måltal for, hvor mange lærlinge hver enkelt virksomhed skal have. Måltallet skal blandt andet opgøres i forhold til virksomhedens omsætning og størrelse og den branche virksomheden er i. Måltallet skal være synligt, og derfor får vi nu et meget konkret mål på, om virksomheder fremover vil kvalificere sig til at løse opgaver for de kunder, der stiller krav om lærlinge. Hvis man er på måltallet eller derover, vil det være naturligt, at man er kvalificeret. Hvis man ligger under, så har man screenet sig selv væk fra den del af markedet.

Arbejdsmiljøklausuler er på vej
Bygherrer må på baggrund af COWI’s omfattende analyse af bygherrens ansvar for sikkerheden på byggepladsen og brugen af arbejdsmiljøklausuler, få indarbejdet arbejdsmiljøklausuler som det tredje klausul-ben, når opgaver udbydes inden for bygge- og anlægsbranchen. Det omfattende konkrete arbejdsmiljøarbejde fra COWI, kan hurtigt omsættes i praksis og blive en del af udbudsbetingelserne. Ligesom det er et fremragende hjælpeværktøj til bygherrer af alle slags.

Præventiv sorteringsmekanisme
Hensigten med disse klausuler er naturligvis, at vi får skilt fårene fra bukkene.

Hensigten er, at det er de gode, der får kontrakterne og løser opgaverne.
De rådne æbler. Dem der ikke vil opføre sig ordentligt, i forhold til løn- og arbejdsvilkår, uddannelse af vores unge og sundheden og sikkerheden på byggepladsen, de virksomheder screener sig selv ude af væsentlige dele af markedet. Dermed bliver mange forhold meget lettere at håndtere for bygherren, skat, arbejdstilsynet og mange flere, der er involveret i en byggeproces.

Det er helt naturligt, og det er kun ret og rimeligt, at der stilles sådanne krav. Disse krav er på ingen måde uoverstigelige. Der er en række virksomheder, som kan leve op til sådanne krav fuldstændigt uden besvær. Der er også mange, som ikke kan –eller vil. Men dem har vi heller ikke brug for – og slet ikke i bygge- og anlægsbranchen.

Udgivet den 27. oktober 2016