REGERINGEN ØNSKER DETAILSTYRING AF DEN ALMENE SEKTOR

Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet

Vil regeringen have staten til at drive bankvirksomhed? Næppe! Så regeringens forslag om at lade realkreditlånene til det almene boligbyggeri overgå til statslån, må have en anden hensigt end det påståede besparelsespotentiale, som Regeringen og Finansministeriet holder sig til!

Flere økonomer har allerede skudt de økonomiske argumenter godt og grundigt ned og sagt, at argumenterne ”ikke holder i Landsretten”.

Den bagvedliggende årsag til forslaget er, at regeringen ønsker at kunne detailstyre det almene byggeri og på sigt styre, hvem der skulle kunne få ret til at bo i en almen bolig. Det er således et særdeles farligt forslag for vores boligmarked, arbejdsmarkedet og for den fremtidige vækst.

Under dække af billigere boligomkostninger er forslaget designet til, at Finansministeriet nu overtager styringen af, hvor mange almene boliger, der skal bygges i dette land.

I dag er det de almene boligforeninger og de enkelte kommuner, som i et offentligt-privat samarbejde selv finder ud af, hvor mange almene boliger og hvilken type almene boliger, der er brug for i den enkelte kommune og i de enkelte byer.

Dette samarbejde har i over hundrede år forløbet særdeles godt. Det har givet os gode boliger. Det har givet os boliger, som almenheden har råd til at bo i, og selvom vi ikke er i mål, så løser den almen sektor også store boligsociale problemer.

Det er også særdeles tænkeligt, at regeringen ønsker at fastlægge et indkomstloft for, hvornår man må bo alment. Det vil føre til en øget ghettoisering og ikke løse de boligsociale problemer, nærmere tværtimod. Men det vil også føre til et øget prispres på de boligtyper, der ikke er almene.

Disse to påtænkte regeringsinitiativer vil altså have ekstremt negative effekter på den overordnede samfundsøkonomi.

Vi ser allerede nu, hvordan prisstigningerne i vores større byer er med til at drive dem med de laveste indkomster ud af byerne. Her tænker vi ikke bare på folk på overførselsindkomster, men også store grupper af LO-arbejdere og funktionærer, som ikke længere vil finde det attraktivt at bo i byen, fordi kvadratmeterprisen simpelthen er for høj.

Det har meget skadelige effekter for mobiliteten på vores arbejdsmarked og for muligheden for vækst og beskæftigelse i vores økonomi.

Hvis der er en megatrend i denne verden, så er det, at byerne vokser! Så er det, at det er byerne, der står for den økonomiske vækst!

I byerne skabes der jobs af alle slags. Til højtlønnede, til mellemindkomstgrupper og til lavindkomstgrupper. Der er med andre ord beskæftigelsespotentiale til alle i og omkring de store byer.

Hvis man derfor fuldstændig systematisk jager folk med ”almindelige” indkomster ud af byerne, vil det have en negativ effekt for vores arbejdsmarked og for vores fremtidige vækstpotentiale.

Man kan ikke forestille sig, at lav- og mellemindkomstgrupper til stadighed vil finde sig i at bo langt væk og pendle langt for at få et job. De vil prøve at finde et job i deres nærområde. Den arbejdskraftmangel, som allerede opleves i de store vækstcentre, vil kun blive forstærket.

Udgivet den 9. august 2017